Marin Naturnationalpark Lillebælt

Lillebælt er et særpræget havområde med stor variation i vanddybder og med den tætteste bestand af marsvin i de danske farvande. 

I både Lillebælt og Øresund er der i dag udpeget strengt beskyttede områder. I strengt beskyttede områder er både havbunden, vandsøjlen og vandoverfladen beskyttet, så dyrelivet og havnaturen uforstyrret kan genoprettes og udvikle sig. Råstofindvinding og opsætning af havvind er ikke tilladt i områderne. Al fiskeri, på nær et begrænset rekreativt fiskeri, er heller ikke tilladt.

Der blev med finanslovsaftalen for 2022 afsat 10,0 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025 til at etablere marine naturnationalparker. En del af midlerne er anvendt på vidensopbygning og kortlægning. For at kunne lave effektive genopretningsindsatser er det afgørende at kende til de lokale forhold på bl.a. havbunden for at sikre, at de indsatser, der laves, rent faktisk har en effekt. Derfor er Miljøstyrelsen bl.a. i gang at kortlægge genopretningspotentialet i Lillebælt.

Vandvid bidrager med formidling

I foråret 2026, fik Vandvid til opgave at bidrage med et formidlingsprojekt omkring den marine Naturnationalpark i Lillebælt. Det kommer til at resultere i en mobil fotoudstilling, der på smukkeste vis formidler Lillebælt oppefra, nedefra og helt tæt på. 

Projektets formål er at bevidstgøre og skabe et sprog for de særkender som ligger til grund for udpegningen af Lillebælt som Naturnationalpark. Det vil ske ved konkret at vise og folkeliggøre et antal særlige træk ved Lillebælt gennem fotokunst.

Den mobile udstilling kommer til at besøge 10-12 havnebyer i Lillebælt i løbet af sommeren 2027 og 2028. Følg med her på siden, hvis du vil vide hvornår "Oppefra, nedefra, helt tæt på" kommer forbi en havn nær dig.

HVAD KAN MAN OPLEVE?