TIDSLINJE

2027 Forventet åbning

Vi forventer at åbne VANDVID i sommeren 2027.

2026 Byggeriet begynder

I forsommeren 2026 begynder opførelsen af det nye oplevelsescenter på midtermolen i Assens. VANDVID får dermed en unik placering midt i havnemiljøet og med en fantastisk tilknytning til byen og Lillebælt på én og samme tid.

2026 Det Røde Pakhus

I april 2026 begynder restaureringen af det historiske røde pakhus på midtermolen i Assens. Pakhuset bliver en stor del af VANDVIDs samlede oplevelse, hvor man kan prøve kræfter med livet som lystfisker for en dag.

2025 Indretningen blev til

I efteråret 2025 bliver det besluttet, hvad man skal kunne opleve inde i centeret, og hvordan det skal se ud. Der er fokus på at skabe en aktiv og sanserig oplevelse, som skal være interessant for både lystfiskere, børnefamilier og voksne at besøge.

2025 Fonden blev etableret

I maj 2025 blev en ny fond etableret. Fonden blev oprettet af Danmarks Sportsfiskerforbund for at sikre udvikling, opførelse og drift af centeret.

2024 Centeret tegnes

I maj 2024 vandt Arkitektfirmaet 3XN arkitektkonkurrencen. Det blev deres bud, der arbejdes videre med. En bygning, med et naturligt look, der matcher havnemiljøet og omgivelserne.

2023 Finansieringen var på plads

I Marts 2023 var den endelige finansiering på plads med støtte fra Nordea-fonden på omkring 19 mio. kr. støtte fra den Nationale Strategi på 22 mio. kr. støtte fra Assens Kommune på 15. mio. kr. og støtte fra A.P. Møller fonden på 25. mio. kr.

2021 Centerets rolle defineres

Det blev fastlagt at gæsteoplevelsen skulle skabe ny glæde over Danmarks natur og vandland via en sanselig og informativ oplevelse af Danmarks undersøiske landskaber. Dertil skulle gæsten kunne opleve at være lystfisker for en dag.

2018 Idéen om VANDVID fødes

Folketinget afsatte 32 mio. kr. på finansloven til den nationale strategi for kyst- og lystfiskeri, hvoraf 22 mio. kr. blev øremærket til et nationalt center. Assens Kommune blev udpeget som værtskommune.

HVAD KAN MAN OPLEVE?